Konstatering betydning

Ordet konstatering betyder at bekræfte eller fastslå noget. Det bruges ofte til at beskrive handlingen af at konstatere eller observere noget specifikt.

Eksempler på brug

En konstatering af situationen er påkrævet.
Han gjorde en vigtig konstatering under mødet.
Konstateringen af fejlen førte til en hurtig løsning.
Lad os starte med at lave en konstatering af problemet.
Det er nødvendigt med en konstatering af fakta.
Konstateringen af resultatet var overraskende.
Hun foretog en grundig konstatering af kilden til problemet.
Konstateringen bekræftede vores mistanke.
Vi må have en officiel konstatering af hændelsesforløbet.
Konstateringen var en afgørende faktor i beslutningsprocessen.

Synonymer

Fastslåelse
Konklusion
Afstemning
Konstatering
Vurdering

Antonymer

Forvisning
Nægtelse
Tvivl

Etymologi

Ordet konstatering stammer fra det latinske ord constatare, som betyder at fastslå eller bekræfte noget. På dansk refererer konstatering til handlingen at bekræfte eller fastslå noget, typisk baseret på undersøgelse eller observation. Det kan eksempelvis dreje sig om at konstatere en kendsgerning eller afgive en officiel erklæring om noget.

perser • prioritet • kamin • sympati • endsige • domkirkeby • udstilling • klub • distingveret •