Inkvisitor betydning

Ordet inkvisitor refererer til en person, typisk en embedsmand eller en dommer, der er ansvarlig for at undersøge og afhøre vidner i retssager eller i forbindelse med andre juridiske undersøgelser. En inkvisitor har til opgave at opnå sandheden gennem grundig undersøgelse og afhøring af relevante parter.

Eksempler på brug

• Inkvisitorer blev brugt under inkvisitionen i middelalderen.
• Inkvisitorerne skulle afsløre og straffe kættere.
• Danske inkvisitorer rejste rundt i landet for at afhøre mistænkte.
• Titlen som inkvisitor gav stor autoritet til den udpegede person.
• Nogle inkvisitorer blev kendt for deres brutale metoder.
• Inkvisitorerne havde magt til at fængsle og dømme folk uden retssag.
• Historier om inkvisitorernes grusomheder har overlevet gennem tiden.
• Myten om inkvisitorerne har været genstand for mange film og bøger.
• Mange frygtede inkvisitorernes besøg i deres lokalsamfund.
• Inkvisitorernes handlinger har sat dybe spor i Europas historie.

Synonymer

• Ransager
• Gransker
• Undersøger
• Efterforsker

Antonymer

• Forkæmper
• Tilhænger
• Støtte

Etymologi

Ordet inkvisitor stammer fra det latinske ord inquisitor, der betyder undersøger eller efterforsker. I dansk refererer en inkvisitor typisk til en person, der gennemfører en formel undersøgelse eller undersøgelse af et specifikt emne eller problem, især i retssager eller religiøse spørgsmål. Inkvisitorer var kendt for deres rollen i inkvisitionen – en retslig institution oprettet af den romersk-katolske kirke for at bekæmpe kætteri.

korstog • tilgodehavende • rovdyr • rep. • brom • symposium • frugt • hult • passioneret • drager •