Hule betydning

Ordet hule betyder en naturlig eller manlavet hvordan i jorden eller i en klippe. Det kan også referere til en generel betegnelse for en mørk og lukket plads.

Eksempler på brug

• Jeg fandt en gammel hule dybt inde i skoven.
• Bjørnen har sin hule i bjergene.
• Det mystiske lys kommer fra hulens dyb.
• Vi udforskede den dunkle hule med lommelygter.
• Hulen var fyldt med flagermus.
• Eventyret førte os til en forladt hule.
• Vores hemmelige mødested var en hule ved stranden.
• Børnene byggede en hule af grene i haven.
• Naturforskeren observerede hulens beboere.
• Det var trygt at søge ly i hulen under tordenvejret.

Synonymer

• Grotte
• Chamber
• Skjulested
• Bur
• Grav

Antonymer

• Top
• Overflade
• Udgravning
• Grotte

Etymologi

Ordet hule stammer fra oldnordisk hola, som betyder en naturlig eller udgravede underjordiske hulrum eller grotte. På dansk refererer hule typisk til en naturlig eller menneskeskabt hulning eller rum, ofte indrettet som bolig eller skjulested. Huler har gennem tiden været brugt af mennesker og dyr som beskyttelse mod elementerne eller som bolig.

tara • friktion • nysgerrighed • point • maceration • ordn • pollental • kry • kondensere •