Deduktion betydning

Ordet deduktion refererer til en form for logisk tankemåde eller argumentation, hvor man fra generelle påstande eller principper drager specifikke konklusioner. Deduktion bruges ofte inden for filosofi og matematik til at bevise eller modbevise påstande ved at følge logiske ræsonnementer.

Eksempler på brug

• Deduktion er en logisk slutningsform, hvor man fra generelle påstande drager en specifik konklusion.
• I matematik bruges deduktion til at bevise teorem og sætninger.
• Deduktiv tankegang er baseret på følgende af logiske regler.
• Kant udviklede en deduktiv metode til filosofisk analyse.
• Deduktion anses som modsætningen af induktion.
• Det er vigtigt at skelne mellem deduktion og induktion i videnskabelige undersøgelser.
• Deduktiv argumentation er central i retorik og debatter.
• Philosophia naturalis principia mathematica er et eksempel på deduktion i matematik og fysik.
• Deduktive beviser kræver præcis og gyldig logik for at være overbevisende.
• Den deduktive metode har håndteret kritik fra filosoffer som Popper og Kuhn.

Synonymer

• Aftrekning
• Konklusion
• Resonnering
• Logik

Antonymer

• Induktion
• Empiri
• Intuition
• Abduktion

Etymologi

Ordet deduktion stammer fra det latinske ord deductio, der betyder at trække fra eller at føre ned. I dag refererer deduktion til en logisk ræsonnementmetode, hvor man fra generelle udsagn drager specifikke slutninger. Deduktion anvendes inden for blandt andet filosofi, matematik og videnskab for at nå frem til valide konklusioner baseret på præmisser eller observationer.

loco • ordre • swingerklub • usoigneret • udkast • handlekraftig • konfus • rentabelt • abduktion • ulighed •